Nu kan I blive de næste lejere i dette attraktive kontorlejemål, der byder på en spændende indretning med lyse kontorer og gode personalefaciliteter. Lejemålet ligger i Nørretorv Center og byder på særdeles attraktive omgivelser i et levende erhvervsmiljø med kontorer, butikker og Ringsted Kongrescenter - en god ramme om jeres hverdag. Kontorerne er lyse og med god udsigt til såvel torvet som til p-området og har da også ganske få meter til og fra p-området. Lokalerne er indrettet med større kontorlokale, 2 mindre kontorer samt tekøkken og mindre spiseområde samt 2 depot/kopirum. Storrummet er indrettet med trægulve (klikgulve) og herudover forefindes tæpper på mindre kontor og linoleum i tekøkken. På plantegning er vist nuværende rumindretning. Nørretorv Center byder på et godt miks af butikker og kontorvirksomheder, så I bliver en del af et levende miljø med gode indkøbsmuligheder og muligheder for at spise en god frokost med forretningsforbindelser. Scandic Hotel byder på overnatningsmuligheder, og Ringsted Kongrescenter kan lægge lokaler til større arrangementer. Der er masser af parkeringspladser. I centret. Tilmed er det let at komme til og fra området med offentlig transport. Buslinjer: 240, 401A, 405E, 408, 415, 540. Kort fortalt: Her får I et lyst og indbydende kontorlejemål centralt i Nørretorv Center.